Kulturformidlingsleder/Public Engagement leder [Denmark]


 

ARoS SØGER EN VISIONÆR LEDER TIL AT VIDEREUDVIKLE MUSEETS PUBLIC ENGAGEMENT PROGRAM

ARoS går ind i en ny spændende fase med en større udvidelse af museet, der åbner i sommerhalvåret 2025. ARoS er et unikt kunstmuseum i Skandinavien med sin historiske, moderne og nutidige kunstsamling og sit ambitiøse udstillingsprogram, der appellerer til et bredt publikum. Med 20.700 kvadratmeter, fordelt på 10 etager, er ARoS et af Nordeuropas største kunstmuseer, der årligt byder velkommen til over 500.000 besøgende.

Vores ambitiøse udvidelsesprojekt, The Next Level, er i øjeblikket under opførelse. Ud over en ny udendørs kunstplads, The Art Square, og et nyt galleri, omfatter det en spektakulær og permanent installation af den amerikanske kunstner James Turrell med titlen The Dome, a Skyspace by James Turrell. I en museumssammenhæng vil installationen blive Turrell’s største permanente kunstværk til dato. Med en højde på 15 meter, en diameter på 40 meter og en åbning til den uendelige himmel bliver The Dome et nyt mesterværk i ARoS\' samling samt et monumentalt kunstværk i en ny offentlig park i Aarhus. Den vil supplere Olafur Eliassons populære Your rainbow panorama på toppen af museumsbygningen.

I takt med museets fremtidige udvidelse og forandringer under museets nye ledelse søger vi derfor en visionær profil, der kan lede vores succesfulde program PUBLIC ENGAGEMENT. Vi søger en leder, der kan løfte afdelingen til nye højder af succes og oplevelser til gavn og glæde for vores publikum og samarbejdspartnere. Vores mission er at bringe mennesker sammen, indenfor og udenfor institutionens rammer, gennem inspirerende udstillinger i verdensklasse samt indsigtsgivende og kreative oplevelser.

Museet udgør et vigtigt læringsrum for det personlige og fælles møde med kunstneriske aktiviteter og arrangementer, der bringer historiske og aktuelle emner i spil. Som leder af ARoS PUBLIC ENGAGEMENT er det derfor vigtigt, at du kan nytænke ARoS\' publikumsinddragende arbejde for at sikre, at vores aktiviteter når ud til et bredere og mere forskelligartet publikum; at du kan formidle kunstfaglig viden og styrke vores potentiale som en læringsinstitution. Vi ønsker at gøre ARoS til et attraktivt og levende sted for nysgerrige børn og familier, unge mennesker, voksne og kreative, akademiske og kulturelle partnere.

Som leder af PUBLIC ENGAGEMENT vil du få ledelse af en afdeling på 9 medarbejdere og referere til museets kunstneriske programdirektør. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med hende om at udvikle en ny strategisk plan for ARoS PUBLIC ENGAGEMENT på tværs af undervisning og formidling, kreative workshops og arrangementer, samfundsfunderet brugerinddragelse, kunstnerdrevne og kreative samarbejder indenfor og udenfor ARoS’ rammer, samt relevant forskning og akademiske partnerskaber. Du har stor erfaring med at arbejde inden for museums- og/eller kultursektoren. Du er dygtig til publikumsinddragelse og har et indgående kendskab til nye metoder, der kan styrke vores eksisterende samarbejder og arbejde med inddragelse af forskellige samfundsgrupper og brugertyper gennem unikke, kunstneriske og kreative møder.

Lederen af PUBLIC ENGAGEMENT skal desuden stå i spidsen for planlægning og realisering af nytænkende programmer udenfor institutionens rammer, f.eks. på forskellige steder i det offentlige rum, samt opbygge og styrke vores relation til eksterne samarbejdspartnere nationalt såvel som internationalt.

ARBEJDS- OG ANSVARSOMRÅDE

  • Stå for udvikling og planlægning af en langsigtet strategisk vision for ARoS PUBLIC ENGAGEMENT
  • Sætte klare mål for ARoS PUBLIC ENGAGEMENT indenfor de næste ti år omkring vores prioriterede målgrupper, herunder børn, unge, familier, kunstnere og øvrige partnere indenfor kulturområdet
  • Iværksætte programmer, der engagerer unge, plejer deres relation til museet, samt skaber rum og mulighed for, at de kan udvikle deres egne kreative evner
  • Tilrettelægge publikumsarrangementer, der relaterer sig til ARoS\' udstillinger samt øvrige aktiviteter
  • Udvikle en ny formidlingsstrategi for museets gallerier, projekter og programmer
  • Udvikle vores formelle lærings- og uddannelsesprogrammer
  • Afprøve nye initiativer og forskellige tilgange, der engagerer, tiltrækker og fastholder et nyt og mere forskelligartet publikum
  • Udarbejde en række foredrag og offentlige debatter, der gør ARoS til en førende institution indenfor vigtige og aktuelle diskussioner om kunsten og vores fælles fremtid
  • Pleje og udvikle ARoS som et nationalt videnscenter for inddragelse, deltagelse, læring, fortolkning og kreativitet
  • Styrke vores kreative partnerskaber, professionelle netværk, samt skabe rum for vidensdeling for at gøre os førende i kultursektoren
  • Arbejde tæt sammen med ledelsesgruppen samt fundraiserchefen om udviklingen af en solid finansieringsplan
  • Forvalte programbudgetter og arbejde strategisk med partnere for at sikre et effektivt finansielt samarbejde
  • Bidrage til samarbejdet i kunstfaglig afdeling og efter behov varetage opgaver for den kunstneriske programdirektør

Du vil indgå i et lederkollegium med en række andre ledere på ARoS (12 i alt). Du kan læse mere om ARoS i link nederst.

BAGGRUND OG KOMPETENCER

  • Du har stor erfaring med at arbejde på et museum eller i den bredere kultursektor, og har en uddannelsesmæssig baggrund, der passer til rollen, så du kan træde direkte ind i jobbet
  • Du brænder for kunst, kreativitet og tværfaglige samarbejder og det motiverer dig at arbejde på et kunstmuseum
  • Du har de nødvendige lederegenskaber til at levere et virkningsfuldt og ambitiøst program for PUBLIC ENGAGEMENT
  • Du er en strategisk og kreativ tænker, der er i stand til at styre, prioritere og levere opgaver og projekter på forskellige udviklingsstadier
  • Du har fremragende kommunikationsevner og er i stand til at tilpasse din stil til en række forskellige kolleger, eksterne partnere og samarbejdspartnere
  • Du arbejder godt i kreative processer og i teams på tværs af forskellige discipliner og kompetencer
  • Du skaber tillid og kan motivere dit team og dine kolleger til at nå vores fælles mål
  • Du er en god forhandler, er fleksibel og åben over for forandringer
  • Du har dokumenteret evne til at lede mennesker, processer og budgetter. Erfaring med fundraising er ønskværdigt
  • Du demonstrerer fremragende sprogfærdigheder på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

ANSÆTTELSESVILKÅR

Der er tale om en fast stillingen uden højeste tjenestetid.

Stillingen refererer til Catherine Ince, kunstnerisk programdirektør.

ANSØGNINGSFRIST OG TILTRÆDELSE

Din ansøgning kan være på dansk eller engelsk, men samtalerne vil foregå på engelsk.

Ansøgningsfrist: mandag den 5. juni 2023

Ansættelsessamtaler afholdes på følgende datoer: onsdag den 21. juni, torsdag den 22. juni og fredag d. 23. juni

Startdato: 1. august 2023.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

For opfølgende spørgsmål om stillingen, bedes du kontakte kunstneriske programdirektør Catherine Ince på cin@aros.dk eller mobil 6190 4850.

Læs mere om ARoS her


 

.

Posting Komentar

Lebih baru Lebih lama

Sponsored Ads

نموذج الاتصال